23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Løvens Hule-investor trækker sig fra hypet modevirksomhed

Virksomheden Bareen er nu helt uden løver i hulen. 

For små fem år siden optrådte virksomheden, som dengang hed Bare En T-shirt, i DR-programmet Løvens Hule, hvor de gik hjem med en investering på en million.

Coolshop-millionæren Jacob Risgaard samt Christian Arnstedt købte 25 procent af virksomheden, men allerede i 2023 gik Jacob Risgaard ud. 

Christian Arnstedt fortsatte som medejer via sit investeringsselskab Blazar, men nu er han heller ikke længere en del af ejerkredsen, hvilket fremgår af cvr.

Til Detailwatch bekræfter stifter og direktør Mathias Rokkjær Klitgaard, og fortæller, at der i stedet er kommet nye medejere.

- De havde noget andet, de ville investere deres penge i. Det har været en god investering for dem. Vi har fået nogle andre ind, som kan se potentialet i os, siger han til Detailwatch.

Anthon Louis, Mathias Rokkjær Klitgaard og Frederik Pitter etablerede i sin tid virksomheden Bareentshirt.dk, fordi de havde svært ved at finde en helt simpel T-shirt, der kunne konkurrere med selv de dyreste mærkevarer – til langt færre penge. I dag hedder virksomheden Bareen.

I årsrapporten for 2024 viste selskabet et overskud på 235.622 kr., mens bruttofortjenesten steg til 10 mio. kr. – det højeste i brandets otteårige levetid.

I dag samler mærkets Training Club flere hundrede mennesker hver uge – fra studerende til kontorfolk – som mødes for at bevæge sig sammen.

Bareen blev stiftet i 2016 og har i dag hovedkontor på Amager samt en konceptbutik i Ny Østergade i Indre København. Derudover er brandet repræsenteret i omkring 55 danske butikker gennem sin engrosforretning og har begyndende eksport til Tyskland og Holland.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|